Velkommen til min billedverden

Jeg arbejder med mange forskellige medier:
 akryl, akvarel, foto, olie, papirklip, pastel, skulptur, tusch og afholder workshops og foredrag.

Jeg kan lide at gå legende til arbejdet, jeg undersøger hvad jeg kan med materialet, og lysets stemning, mit humør og dagens tilstand afspejler sig på mange måder i værkerne. 
Jeg arbejder under mottoet:

Man kommer langt med at undre sig

Nyheder - 14.august

Sommeren er gået, men blev ikke forsømt selvom meget af den betød rugbørsarbejde. 
Jeg har nydt stille aftner med venner og familie. 
Og senest en skøn Åbne Atelierdøre med gode samtaler om kunst, skrot og konfirmander.
Den slags oplevelser giver energi og glæde.

På Galleri Lolland er vi ved at forberede os til at sige farvel. Det bliver mærkeligt, men også en ny start.  Nye muligheder med økonomi og tid til at flyve andre steder hen.
Mine værker forsvinder ikke fra bybilledet i Maribo.
Se efter dem i både Østergade og Vestergade.

I efteråret står den på afslutningskoncert i galleriet, Høstmarked i Storstrøms Fængsel, Frugtfestival i Sakskøbing, Kvinder&Kunst i Hillerød, julemarkeder i Nysted og Middelaldercentret:

Rugbrødsarbejde, konfirmandworkshops og udfærdigelse af nye værker, både på lærred og rumligt bliver der også plads til.